For første gang har dansk politi undersøgt kriminelle klaner. Her er resultatet

Storfamilier, hvor kriminalitet går på tværs af flere generationer, er en betydelig udfordring for de danske myndigheder. Det fastslår Rigspolitiet i den første kortlægning af kriminelle klaner nogensinde foretaget her i landet. Kortlægningen konstaterer, at der findes 35 multikriminelle familier med samlet mange hundrede familiemedlemmer, og at mange af familiemedlemmerne har forbindelse til organiseret kriminalitet. Fordeler man familierne på et kort, er koncentrationen størst i Aarhus, Nordsjælland og København. Det er første gang, dansk politi forsøger at skabe et samlet overblik over fænomenet. Materialet er mandag sendt til Folketingets retsudvalg i et fire sider langt notat. Her tydeliggøres det, hvor vanskeligt det er for myndighederne at bekæmpe de kriminelle familier. Det på trods af mange forskellige tiltag for at dæmme op for problemet, fremgår det af notatet. »Det er fortsat en stor udfordring fra politiet og politiets samarbejdspartnere at bryde de kriminelle mønstre, som går igen i visse miljøer og familier,« skriver Rigspolitiet. De 35 kriminelle klaner fordeler sig på denne måde i Danmark: Østjyllands Politi har 13. Nordsjællands Politi har otte. Københavns Politi har seks. Sydøstjyllands Politi har tre. Syd- og Sønderjyllands Politi har to. Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi har to. Og Fyns Politi har ifølge Rigspolitiets kortlægning kun én. I strid med tidligere udsagn Sidstnævnte opgørelse fra Fyns Politi står dog umiddelbart i modstrid med tidligere vurderinger fra både Fyns Politi og Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel (S). Fyns Politi oplyste sidste år i et svar til Folketinget, at der var ti kriminelle klaner i kredsen, og borgmester angav tidligere i februar i et interview med Berlingske antallet til otte-ti. I samme anledning understregede Peter Rahbæk Juel, at »lige nu er det største problem i Odense den kriminalitet, der foregår i og udspringer af de multikriminelle familier«. Men med Rigspolitiets definition når kortlægningen altså kun frem til, at landsdelen har én multikriminel familie. Overlap til bander Rigspolitiet påpeger i kortlægningen, at der kan være flere end de 35 relevante kriminelle familier, men familierne skal have en vis størrelse, før at man kan tale om regulær »klankriminalitet«, lyder det i kortlægningen. Det er da heller ikke umiddelbart en typisk kernefamilie, der beskrives i kortlægningen. 12 af de 35 familier har mindst 20 voksne familiemedlemmer. I alt består de 35 kriminelle familier af 636 familiemedlemmer – det er ikke alle medlemmer, der er kriminelle, understreges det i notatet. 302 af disse familiemedlemmer har i dag dansk statsborgerskab. Det fremgår ikke, om familierne har en dansk eller udenlandsk oprindelse. De resterende 334 familiemedlemmer fordeler sig på 17 nationaliteter. De hyppigst forekommende er Irak, Serbien, det tidligere Jugoslavien, Sverige, Kroatien, Holland og Italien. Hvad kortlægningen ikke oplyser Berlingske har tidligere kunnet beskrive, hvordan de kriminelle klaner i Danmark har klare forbindelser til bandemiljøet og den organiserede kriminalitet. Det billede bekræftes i Rigspolitiets rapport. Her fremgår det, at der i de 35 kriminelle familier er 119 familiemedlemmer – godt en fjerdedel – som er registreret i Politiets Efterforskningsstøtte Database (PED). Den bruges til at overvåge kriminelle grupper og netværk, der begår alvorlig eller organiseret kriminalitet. Problemet med kriminelle klaner er velkendt i både Tyskland og Sverige. I Sverige forklarede vicerigspolitichef Mads Löfving i 2020, at der på det tidspunkt fandtes mindst 40 kriminelle klaner, som stod bag narkohandel, vold og afpresning. Sverige har til sammenligning 10,5 indbyggere mod Danmarks cirka seks millioner. Rigspolitiets kortlægning oplyser eksempelvis ikke, hvilken etnisk og social baggrund klanerne har. Den beskriver ikke, hvordan de er organiseret. Og det fremgår heller ikke, hvordan de nærmere bestemt bedriver kriminalitet. Men det har Berlingske beskrevet indgående siden efteråret 2024. Via aktindsigter, interne politidokumenter og samtaler med centrale kilder har Berlingske afdækket de kriminelle klaners kendetegn såvel som alvorsgraden af deres aktiviteter, som Rigspolitiet nu for første gang forsøger at kortlægge. Her et par centrale karakteristika for klanerne i Danmark: Enkelte familier tegner sig for omfattende kriminalitet i Danmarks udsatte boligområder. I Aarhus Vest har fire familier næsten 5.000 sigtelser på samvittigheden. Imamer mægler uden om retssystemet og saboterer dermed politiet og domstolenes mulighed for at retsforfølge kriminelle. Flere af de mest dominerende klaner har rødder i Mellemøsten og har taget adfærd fra flygtningelejre med til Danmark. Toneangivende familier gifter sig på kryds og tværs og udgør dermed store kriminelle netværk. Kriminelle klaner udnytter sårbare danskere til at begå alvorlig kriminalitet. I Odense beskrives familierne som det største kriminalitetsproblem overhovedet. Problemer med kriminelle klaner er først nu ved at blive synlige i Danmark, men har længe været velbeskrevet i Tyskland og Sverige. Politichefer og boligselskaber har i årevis advaret om klanernes dominans i de udsatte boligområder. Hvad stiller man op med klanerne? I kortlægningen skriver Rigspolitiet, at myndigheden vil i samarbejde med landets politikredse arbejde videre med “kvalificeringen af det nationale overblik”. Rigspolitiet vil »overveje« at monitorere de familier, som står bag den mest alvorlige organiserede kriminalitet – selvom »systematisk monitorering af udvalgte kriminelle familier vil medføre et større ressourcetræk for politikredsene og National Enhed for Særlig Kriminalitet NSK)«. Justitsminister Peter Hummelgaard (S) understregede for nylig i et interview med Berlingske, at multikriminelle familier i hans øjne skal sidestilles med klaner. Det indebærer ifølge Peter Hummelgaard, at de skal kunne straffes langt hårdere end i dag. https://www.berlingske.dk/indland/for-foerste-gang-har-dansk-politi-undersoegt-kriminelle-klaner-her-er